Odsherred Har Alting!

Ods_Herreds_segl_1610
Ods Herreds segl fra 1610

Odsherred er det bedste sted jeg nogensinde har boet. Af flere årsager. Jeg er blevet taget godt imod – som menneske og kulturentreprenør. Netværksmæssigt er jeg nået længere her på kortere tid end nogensinde andre steder. Bare sådan.

Min Farmor og Farfar købte sommerhus i Rørvig d. 1. December 1948. Jeg var ikke selv med og har læst det i en gammel tingbog. Men alle solskinssomre i 70’erne, farmors havregrød, kortspil i regnvejr, 4 lyshårede kusiner, Rørvig-færgen og Fru Hansens iskiosk. My God! Jeg var dér og ELSKEDE det.

Igår fik jeg trykket den siddende Borgmester – en god socialdemokat – i hånden. Så’n rigtigt. Der kunne ha’ været noget lusk: “Hvis du stemmer på min sang, stemmer jeg på dig..” Men ikke. Thomas Adelskov valgte som fællessang til byrådsmødet 29. Oktober 2013 den sang der vandt konkurrencen som Odsherred Kommune udskrev i sommer.

130717_OdshErEnViseVaerd
Vi var 6 fra Odsherred Sangskriverklub – en forening jeg opfandt og satte i værk – der fik digtet og komponeret.
Jeg var mere end stolt da jeg, med kort varsel, blev indbudt til at fremføre sangen igår i byrådssalen i Fårevejle.

Farmor og farfar står stadig ved min side og anerkender. Måske ikke at jeg stemmer på Socialdemokratiet. De var konservative 😉

Stribevis af Viser præsenterer: http://kommune-tv.dk/ktv/odsherred/index.php?idvid=424&lang=dk&idpag=223

/Miss Rørvig

Advertisements

De svageste mennesker har de stærkeste våben

Her dagen efter, er jeg stadig rystet over gårsdagens telefonopkald. Jeg burde ikke blogge om det, men det må ud af kroppen. Jeg har prøvet at skrive EN VISE om det, men ordene vil ikke rigtigt falde på plads..  ikke endnu. Omkvædets hookline er dog blogindlæggets overskrift.

Det er set før, det er sket før, også i mit liv. Jeg vil spare jer (eller mig selv) for at fortælle historierne nu. Men de bunder alle ud i troen på det gode i mennesket. Min blinde tro på, at man bare skal blive ved med at give! Dernæst den totale overraskelse når folk vender tilbage – i vrede. Lige dér hvor de fatter at de har mistet noget de tog for givet – som næppe nogensinde tilhørte dem.

Nåmen jeg er ved at rydde op og sortere i mit liv. Det urentable, det ikke-brugbare, det energikrævende skal væk.  Medmindre det er sjovt!

Sagen der udmundede i nævnte dingeling på mobilen igår, var ikke sjov. Det startede dog ret harmløst: Jeg er grafiker og har designet og vedligeholdt adskillige websider for diverse foreninger og småbutikker. Således også for – lad os kalde hende BB. Jeg varsler et par måneder i forvejen at BB i fremtiden selv må klare sin webside. Hun reagerer ikke. Jeg skriver igen. Og én gang til. Så svarer hun at websider er volapyk. Jeg kan ikke se hvad kommer det mig ved ? Så pudser hun kæresten på mig. Jeg kender ham ikke, men han ringer og præsenterer sig. Efter en kort snak finder han skytset frem. Han har glædet sig, for nu kan han spille med musklerne. ‘Du hører fra min advokat!’ Hvad behager? (har jeg gjort noget ulovligt ? – andet end bare at afslutte et samarbejde med et rimeligt varsel) Nuvel! Kæresten havde selv forstand på websider (men rodede rundt i ‘hosting’ og andre begreber) [host-host!] Han havde endda undersøgt det juridiske. Fint med mig: overtag domænet, brug mit design, jeg vil helst ikke eje det. Websiden er nu sendt i format jpg pr. email til BB +kæreste. Sagen er således slut før den overhovedet kom igang.

Men mit hjerte bløder !
– Hvorfor ville denne mand skyde gråspurve med kanoner ? Jeg er bare en sangfugl forhelvede. .
– Jeg var faktisk bare sød mod BB, vi aftalte en symbolsk løn for mit arbejde. Var jeg blevet behandlet med respekt hvis jeg havde taget rigtigt godt betalt ??

Det mest skræmmende er ikke truslen om sagsanlæg. Det er omtalte kærestes åndelige fattigdom og manglende situationsfornemmelse. Hans sandsynligvis projicerede vrede over andet der frustrerer hans liv.

Jo, det virker som om de svageste mennesker har de stærkeste våben.
Lad os afvæbne dem med fred & kærlighed.

PEACE!
/Malene

These boots..

TheseBoots1

..are made for walking.
Sådan sang Nancy Sinatra i Februar 1966. Da var jeg ikke fyldt 1 år og havde næppe taget mange selvstændige skridt.
Denne Oktober-aften 2013 havde jeg kolde fødder og vidste ikke hvad jeg skulle tage mig til. Så jeg tog de nye støvler på og gik ud i sommerhuskøkkenet og tog et stykke svensk knäckebröd med øko-leverpostej og en kop kaffe. Nippede til en whisky. Faldt i staver over nogle gamle koge- og kortbøger jeg fik gratis på loppemarked i sidste uge. Lidt behagelig baggrundspop i min køkkenradio. Fordybelse. Væk for omverdenen en stund. Hvor gjorde de alting grundigt engang. Man morer sig næsten. Håndtegnede kort fra 1930, en hovedgade og lidt sideveje. Farserede agurker i 70’erne – topmoderne. Kogebogsskribenten havde endda været i Frankrig!

Disse bikerboots er klassiske. Lidt for store. Men de var gratis. Bortgivet i kærlighed. Eller fordi giveren ikke kunne trække dem på benprotesen. Jeg behøvede bare et sæt billige såler fra Brugsen, så går jeg bedre. I størrelse 42.
Men hvor går jeg hen ?

Når man er ung, tror man at når man bare bliver ældre, så går det ! Jeg ved bedre nu; livet er en lang, lang, lang rejse. Sjæleligt – og så der hvor man behøver et par støvler. Man må blive ved at gå. Blive ved at lære. Man stopper op af og til. Indsparker nyt liv (med støvlerne) hvor det er nødvendigt. Eller ufrivilligt; nogen eller noget har bremset en. Dér er jeg nu. Råber til Gud og Fanden. Takker dem begge, for jeg skal gå en anden vej. Nu.
Støvlerne har jeg !

TheseBoots2TheseBoots3

Visefestivalen DenVise 2013

Jeg vidste godt den lille vise festival ville række sit solskin laangt ind i efterårs- og vintermørket. Allerede nu nyder jeg at titte på fotos derfra. Har puslet hele aftenen med at lægge dem på DenVises webside. Sammen med noget scrap.
Links:
Billeder fra Visefestivalen DenVise 2013: http://denvise.dk/index.php/1559799
Scrapbog fra samme: http://denvise.dk/index.php/1559793

Frist for at evaluere (uanset om du var med i år eller ej) er 1. November. Derefter beslutter jeg hvornår Visefestivalen DenVise 2014 skal finde sted (en weekend i August 2014). Der er præmier i form af festivalbilletter, vise-cd’er og andet, hvis du vil dedikere et par vise ord hér: http://www.surveymonkey.com/s/32Y97FY

Tak
Miss Stribevis af Viser

Viser på visit

Idag fik jeg – udover andre effektuerede gøremål – redesignet mit visitkort. ‘Stribevis af Viser’ skulle på.
Det meste er opfundet i vores samfund. Selv når man komponerer, er man angst for at gentage andres (eller egne) musikalske fraser.
I tilfældet Stribevis af Viser er jeg åbenbart unik; ifølge Google er det kun mig der bruger den vending. Jep!

Jeg vil printe en stak visitkort og dele dem ud. I håb om at nogen ringer.
Jeg elsker at spille nye og gamle viser for mennesker der lytter. Og jeg véd det giver mening og glæde for modtagerne.

Vil DU ha’ en stribe viser på visit ?

Det er ikke gratis, men heller ikke dyrt. Jeg kan spille for 2 mennesker i en lejlighed eller for 2000 gæster til en konference.
Forespørgsler: se visitkort!

visevizit

Hvad nytter det at skrive sange helt op til stjernerne når Danmark nede på jorden består af uretfærdige paragraffer, skattesagskommissioner, afslag – og dårlige betalere ?

Måske skulle jeg bare.. bage en æbletærte til aftensmad. Frugt stjålet i egen have.

KH
Miss Stribevis af Viser

131008_frugt

Havfruemøde!

De 4 Havfruer fra Rørvig

De 4 Havfruer fra Rørvig

Havfruer på havevandring

Havfruer på havevandring

De 3 Havfruer fra Rørvig blev til 4 da jeg igår mødtes med Ulla Hempel & Anna Karina Berg hos Susie Haxthausen. Der var solskin, kaffe, æbletærte, (brændeovns)varme, girltalk og – mødets egentlige formål – Susies DIGTE at kaste sig over for os 3 sangskriverpiger. Vi gik hjem med hovederne fuld af gode ord. Nu skal der komponeres!
Personligt er jeg meget glad for dette samarbejde. Der bor altså nogle powerkvinder herude i VandkantsDanmark (= havfruer).
Første mål er at nogle af digtene er sat i musik og ur-fremføres på Spil Dansk Dag torsdag 31/10 hvor De 3 Havfruer optræder med egne sange i PAKHUSET, Nykøbing sjælland.
Dette arrangement vil jeg gerne slå et slag (med halen) for!

Havfruehilsen Malene

KYS!

This gallery contains 3 photos.

Lige hjemkommet (igår) fra den fedeste Sverigesrejse (for lånte penge), opdager jeg at fluesvampen i min have har fået en kæreste, en livskompan. Det er farligt at kysse en fluesvamp – men ikke hvis man selv er én !

1. Oktober 2013

Det er efterår! Men solen skinner i Rørvig. Smukt.
Måske er jeg på vej udi konkurs. Men hjertet er fuldt af kærlighed. Så kan det ikke gå helt galt vel ?
Dette var mit første blogindlæg! Man må starte i det små.
KH
Malene