Farvel Fiat!

DSC01383

Jeg kan ikke gøre for det; jeg kan godt lide biler, cars, motorer. Og det er så galt at jeg ofte ta’r mig selv i at snuse dybt ind når jeg kører bagved en 4-akslet. Diesel i blodet? Kan man sige.
Biler er praktiske transportmidler og en nødvendig del af et moderne liv. Man kan alt i en bil: konversere, spise, tænke, drikke kaffe, høre musik, komponere musik, kysse, elske og nåja.. køre fra A til Z.
Fik jeg sagt jeg er barn af vognmænd i 3 generationer? Farfarsfar, Lars, brugte dog rigtige hestekræfter.

Nu har jeg solgt Fiatten og er altså billøs. Det var jeg også de første 31 år af mit liv.
Stribevis af biler-listen kommer her:

1. Suzuki Swift 1.0 mørkeblåmetallic – købt ny i DK, 1996
2. Mercedes C-klasse stationcar 2.0 kompressor kongeblå årgang 2000 – købt i Sverige, 2001
3. Volvo 245 kombi hvid – købt i Sverige, 2003
4. Opel Astra van, orange – lejet i DK, 2003
5. Volvo 740 herregårdsvogn, champagnemetallic årgang 1987 – købt i DK, 2007
6. Fiat500 1.0 Pop hvid – købt ny i DK, 2008

Må man have følelser for biler? Græde på skrotpladsen? Savne?
Jeg tænker ofte tilbage på Merceren der dybest set ikke passede til mit genbrugstøj, venstreorienterede liv og skuret jeg boede i, men den faldt i min turban mens jeg arbejdede i et bilfirma i Malmö. Jeg ELSKEDE at træde på speederen, give folk baghjul. Simpel form for magt..

Fornuftsbeslutningen om Fiatsalg glædede min bankmand. At importere en 7 år gammel ‘500 lavet af italiensk pasta med 189.000 km på bagen til Volvoens eget land, var idioti ! Det er det også at fortsat betale af på gæld til en bil man ikke har, men det kommer jeg vel over.

Fiattendælme! hvor har den lille bil og jeg oplevet meget sammen; glæde og sorg og en masse musikrejser.
10 x til Stockholm og 100 x mellem Rørvig og Bogø. Jeg var ellers ikke Fiatfan.
Sjovest var turen til Monica Zetterlund Museet i Hagfors i Värmland, Sverige, 732 km fra Rørvig (fotos her:  http://langborgslyd.dk/index.php/1561685 )

Men altså: FarvelFiat og ka’ du ha’ det rigtig godt og kør forsigtigt.
Jeg bor nu i Skåne på landet, Västra Göinge, og der går ingen busser hjem til gården. Stationen i Vittsjö ligger 6 km herfra. Min elskede har en gammel Ferguson der også kan harve når man spænder noget bagved. Så har han en rød Opel Astra van som jeg kan låne af og til. Han er sød. Kører han en tur, sikrer han sig at jeg har mad og brænde i rigelige mængder.

Hvad fa’n er du ?
MaleneMotór

ps. Fiatforhandleren i 2008 gav mig en flaske italiensk rødvin med. Da alko og bilkørsel som bekendt er en bad kombo, røg proppen først af i går – vinen havde fået årgangs-karaktér 🙂

Advertisements

One thought on “Farvel Fiat!

  1. Kære Malene

    Dejligt at læse, at du rydder op og ud. Og det virker, som om du trives derovre i det svenske.

    I morgen skal vi mødes nogle af os, til kursus med hans om humor i fortællingen, det bliver sikkert sjovt.

    Jeg brød en grænse i går og gik på scenen på SmallSTARS med en nyskrevet bluesfortælling. Den genre skal jeg udforske og dyrke lidt mere. Fan heller når publikum klapper begejstret, så vi man jo gerne ha’ mer’, ikk.

    De kærligste hilsener til dig.

    Marianne

    Med venlig hilsen

    Marianne Christensen

    Dynamisk coach og historiefortæller

    Nørregade 18, 4760 Vordingborg, Denmark

    Tlf. 30254774

    http://www.mariannechristensen.dk

    http://www.healingstory.dk

    Fra: Stribevis af viser ! [mailto:comment-reply@wordpress.com] Sendt: 9. oktober 2015 22:44 Til: mach@oncable.dk Emne: [Nyt indlæg] Farvel Fiat!

    malenelangborg posted: ” Jeg kan ikke gøre for det; jeg kan godt lide biler, cars, motorer. Og det er sÃ¥ galt at jeg ofte ta’r mig selv i at snuse dybt ind nÃ¥r jeg kører bagved en 4-akslet. Diesel i blodet? Kan man sige. Biler er praktiske transportmidler og en nødvendig del”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s