SANGSKRIVER

Idag har en af mine sangskrivervenner fødselsdag. På Facebook skrev jeg ‘Tillykke sangskriver!’
Jeg har heldigvis mødt ham rigtigt flere gange – og hørt hans sange. De er gode. Han er sangskriver, han tænker tanker, skriver dem ned og komponerer original musik til. Vi mødtes via Odsherred Sangskriverklub som jeg startede i 2010.

Idag har jeg indspillet en sang. Siddet i mit svenske kontor og indlæsningsstudie og nørdet med lyd. Jeg glemte at spise frokost, for jeg havde det så sjovt!
Sangen har jeg skrevet sammen med min veninde og sangskriver Marianne i Stockholm. Vi havde et tekstligt tema og 2 guitarer og i løbet af et par timer, en junidag i 2013, var ‘The NO song’ kommet til verden.
Marianne vil inkludere vores fælles anstrengelser på sin næste pladeudgivelse 🙂

Igåraftes så jeg tv – det gør jeg sjældent, men jeg måtte se portrætudsendelsen om Spandau Ballet som lavede fantastisk musik i mine unge 80’ere. De 5 i bandet holdt sammen i mange år og solgte millioner af plader. De blev trætte/stod af ræset/gik fra hinanden. Senere kom et retsligt opgør om: SANGENE.
Én af gutterne havde hele tiden skrevet det hele, alene med sin guitar. Bandet spillede disse kvalitative sange tight og med ekvilibrisme og fed lyd, til tops. Men Spandau Ballet var ikke blevet til noget uden netop disse sange.
Udfra en, for mig, mærkelig menneskelig egenskab og årsag, syntes de andre i bandet pludselig, at de skulle have del i rettighedspengene til sangene. Koncertindtægterne var et overstået kapitel, der var kun royalties tilbage.
Heldigvis holdt engelsk ret fast i, at sangskriveren fortsat havde eneretten til sine sange. Pyha!, sukkede jeg dér i sofaen. Hvor var vi ellers henne?

Mine stribevis af viser, er ikke ude hos de store masser – jeg er ikke rigtigt gået efter at blive pop-stjerne (!), men sangene har værdi. De er et billede af min tid, min gang her på jorden. Alle godt 130 stk. er registrerede hos komponistrettighedsbutikken Koda, som arbejder worldwide.

Jeg er pissestolt af at være sangskriver!
Og jeg synes, jeg er så heldig, at sangskrivning er en ventil for noget oplevet og reflekteret. Og når man solo og sårbar står der og spiller sin sang og der så er nogen der siger: ‘Du udtrykker lige dét jeg ikke kan formulere’, så har man ligefrem en mission!

I December var jeg heldig at blive trukket ind i et pladeprojekt med gamle skånske viser – jeg var bare på rette tid & sted da en anden meldte fra. Viserne er beskrivende for en tid for 100 år siden. Noget synes komisk idag, andet er dybere, noget tidløst og universelt. Men skrevet i den tidsånd hvilket giver et indblik i livet da – og menneskene.
Sådan skal nutidsviser også være, vi skal ikke bare være historikere, vores hjerter banker her og NU!

Guitaren min Far købte til mig da jeg var 10, skrev jeg sange på. Men først i 1991, altså for 25 år siden, fik jeg professionaliseret min sangskrivning.

På tegnebrættet her i det skånske, er en Songwriters Circle Skåne, for der er ikke nogen sangskriverklub nu.
Den tager jeg mig af !

For at fuldende dagen, kunne jeg ha’ skrevet en sang. Næsten. En solskinsmeditation trængte sig på. Så det blev et slags meditativt omkvæd med 2 akkorder i C-vitamindur.

Vi trænger til solskin, verden trænger til ro, vi trænger til menneskelig varme at give videre.
Støt sangskriverne – en hær af venligtstemte mennesker, våbnet er en guitar.

/Sangskriver Langhår

Advertisements