FERIE ?

[HuggeblokBlog]

Idag fik jeg nok. Måtte tage en beslutning. I ét hug. Men hvad er det nu FERIE er ?
Noget alle har ‘ret’ til – 5 uger i DK hvis man er ansat.
Som selvstændig erhvervsdrivende på deltid, ventende på deltidspension (-sjukskrivning) kan jeg ikke holde ferie. Det kan en landmand heller ikke, medmindre nogen gider malke hans køer. Til aften så jeg ‘Uppdrag Granskning’ på svensk tv. En journalist borede i Arla’s overforbrug af rejser og golftøj til ansatte og kunder. Betalt af mælkebønder på fallittens rand. Direktøren tjener 500.000,- sek om måneden. Nå.
Min harme hér, går på hvorfor nogle mennesker tror de er SÅ meget mere værd end andre mennesker. Frygt! sagde en klog ven.
Verden er skæv. Mælkebønderne blev fanget ind, lovet bedre tider, lånte penge. Siden blev de presset i pris. Nogle gik fra hus og hjem.
Jeg har et hjem i Skåne, men gården ejes af min älskling. Og så har jeg 2 huse i DK. Indtil videre. Købt på et marked ingen vidste var opskruet, før det var for sent. Til grin.
Satsede alligevel på kultur. Blev syg og siden vraget af systemet. Flygtede til Sverige..
(I kender historien)

For tiden oversætter jeg en bog – fra svensk til dansk. Dejlig opgave, har selv opfundet den – sådan kan jeg det bedst. Min timeløn er lav og honoraret udbetales først når bogen er trykt. Måske til efteråret ? Jeg er jo langsom, kan kun klare nogle timer om dagen. Derfor er jeg altid bagud med alting. Især regningerne. Indtil samfundet beslutter sig for at hjælpe sådan en som mig med lidt deltidsløn for de timer hver dag hvor jeg bare er træt i krop og tanke. Jeg har stress og trænger til ferie.

Hvad er så ferie ? For de fleste vel, at slippe for daglige pligter og bytte miljø, rejse væk.
Jeg vil bade i en sø. Og sy hatte til folk af genbrugsmaterialer. Det er nogenlunde opfyldelige ferieønsker.
Jeg fortalte kæresten om mine alvorlige planer og han hjalp mig igang. Må jo begynde med en hatteblok. Fandt et fint stykke fældet træ og lånte en økse og lidt andet værktøj ved huggeblokken. Jeg blev meget træt, men havde det skønt.

Herr Lönn
DSC_0829
Idag fik jeg nok. Gik ud til min blok. Og senere tilbage til min blog.

Nårhja, de daglige pligter slipper jeg ikke for. Opvask, tøjvask, huske at børste tænder. Økonomiske spekulationer.
Tænk når jeg en dag kommer ovenpå igen.. bliver jeg så også et rigt svin der køber luksus uden skelen til andre mennesker, eller min fattige fortid ?

– få svaret; abonnér på min (hugge)blog
/Malene
DSC_0828

Advertisements

Kan du noget med Børge Mogenstrup ?

– stribevis af LOVEsongs

Jeg kiggede lidt på tanten. Det var varmt at sætte anlæg op, men der var så smukt dækket op på sommerhusterrassen og bryllupsgæsterne var så småt begyndt at arrivere, stemningen var fin og den skulle ikke ødelægges.
– Øh, Børge Mogenstrup ? ham kender jeg ikke..
– Nej, selvfølgelig gør du ikke det, vrissede tanten. Så sagde jeg:
Børge Mogensen var møbelarkitekt, mener du John Mogensen ?
– Ja!, det var ham jeg mente.
– Nårhja, men jeg har selvfølgelig et nummer med John Mogensen..
Satans også, tænkte jeg, for selv om ‘Så længe jeg lever’ er en kærlighedssang, så ville jeg kun spille lykkelige LOVEsongs for det søde brudepar. Jeg smilede flinkt til tanten og hun så ud som om dagen var reddet.

Brudgommen roste mig for det velvalgte repertoire – og han fortalte at det var lige som de havde drømt om, at de ankom lidt senere end gæsterne og ude på grusvejen kunne de høre musikken komme imod dem. Blide toner som en lun sommervind.
På terrassen fik de champagne og sagde goddag til alle. Nu ta’r jeg sgu den, tænkte jeg – og så spillede jeg ‘Dance me to the end of love’. Da begyndte parret at danse, det var ‘deres melodi’. Jeg var lige ved at begynde at tude. Sikken stund! Bagefter sagde de at jeg virkelig havde fanget den sang, som jo er svær. Tak til Leonard Cohen – det er en pissestærk sang!

Jeg glemte tanten og fortsatte med lidt bossanova, men hun holdt skarpt øje med mig. Så sagde jeg, der var et ønske om noget John Mogensen, og spillede for hende.

At være lydtapet er en mærkelig rolle. Musikken skal hverken være høj eller lav, den skal smyge sig ind, så pauser i snak med, måske nye bekendtskaber, ikke virker unaturlige.
Klapper man efter hvert nummer ? Ikke nødvendigvis, men det var der en frisk gut der syntes alle skulle ‘Kan vi få bord 2 med ?’, sagde han ved det selvudråbte bord 1 på terrassen. Han mente det godt. Og jeg takkede ham bagefter for den støtte han havde givet mig.
Brudeparret takkede, nogle gæster takkede, tanten takkede 😉

Jeg var kørt hjemmefra kl. 12 og var hjemme i Skåne igen igåraftes kl. 21. Skønt med en kold øl og lidt aftensmad. Idag vågnede jeg glad, men stadig meget træt. Men forfa’en:
Musik er mit liv ❤ og jeg KAN noget. Med eller uden Børge Mogenstrup.